onsdag den 25. maj 2011

Et godt tip...

I hvert fald, hvis der osse i dig, skulle gemme sig en lille skabs-ornitolog.. Det gør der så afgjort i mig..! Det er ikke noget jeg dyrker så meget, men jeg kan sagtens få mere end en eftermiddag til at gå, med at studere trafikken på foderbrættet i svigermors have!

..Og så er der jo selvfølgelig det med mit navn, når man hedder Mejse, så må man selvsagt have en eller anden form for samhørighed med de flyvske eksistenser.. Og ja, det har jo så tilmed medført en samlermani, der har gjort at vi ikke længere bare er én, men efterhånden en hel del Mejser herhjemme..

..Det har især taget fart siden bloggen kom på banen, ikke mindst fordi I er så søde til at sende mig links og gaver med Mejser på og det er bare så dejligt, og giver hele samlingen meget større betydning.. :) Jeg skal nok flashe lidt af samlingen i løbet af de næste par dage! Men først skal I lige have det der tip, det jo egentlig handlede om..



..For der findes faktisk nogle der er SÅ vilde med fugle at de hvert år begiver sig ud i det danske land for at tælle hvor mange der er! Og ikke nok med det, hvert år får de nemlig Carl Christian Tofte til at tegne de fugle der er flest af, og blandt andet med hjælp fra Danske Spil, bliver den tegning hvert år til en smuk plakat! Og de kan faktisk blive dine.. Alt du skal gøre er at sende en frankeret svarkuvert! Hvor du skal sende den hen, det kan du læse mere om lige her..


..Vi har ikke plads til tre plakater så jeg har i stedet skåret mine ynglings fugle ud og kommet dem i mindre rammer (endnu et tip :)..)

2 kommentarer:

  1. Sikke smukke tegninger. Tænk at kunne tegne sådan...

    Jeg har nyt om blogtræffet den 5. juni - kig ind!

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  2. hvor er de fine! jeg elsker at se på fugle og opdager flere nye fugle her hver måned :) det en sjov hobby.

    SvarSlet