Viser opslag med etiketten Bare fordi... Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bare fordi... Vis alle opslag

torsdag den 29. august 2013

Daugbjerg..













 ..Min mor bor i en lille bitte by ikke så langt fra Viborg.. Det er et rigtig, rigtig hyggeligt sted. Her er lidt billeder fra en aftentur jeg gik forleden :)

tirsdag den 8. januar 2013





 
..Selv om jeg ikke decideret har lavet en liste over nytårsforsætter, så må oprydning i billeder på computeren, efterhånden stå rimelig højt på prioriteringslisten..!! Nu er jeg i hvert fald i gang og det er egentlig helt skønt, for jeg kan mærke at alle de skønne gensyn motiverer blogge-lysten :) Her er det billeder af Arthur tilbage fra juni måned :)

mandag den 4. juni 2012

Grøn..







 ..Ikke af misundelse, bare sådan i al almindelighed :)

mandag den 7. maj 2012

Man lærer noget nyt hver dag..

..Det har min bedstemor altid sagt og jeg har altid tænkt, "Argh, det gør man vel ikke nødvendigvis hver dag".. Men jeg er efterhånden tilbøjelig til at give hende ret.. Og skulle det utænkelige ske at man en dag, intet nyt erfarer, så er der trods alt osse de dage hvor man lærer mere end en ting..! 



..Tag nu for eksempel i dag, hvor Arthurs rosinbolle viste sig at have været en sand mester udi undvigelses manøvrer. Kun en enkelt lille snoldet rosin havde den ikke været hurtig nok til at slippe udenom.. Så der var måske i virkeligheden mere tale om én bollerosin end en egentlig rosinbolle.. Katastrofen blev afværget.. Og rosinbollerne dem bager jeg bare selv næste gang..!

..Og så har jeg lært at man i den fødedygtige alder, med fast kæreste og søn på snart 2, IKKE skal holde hemmeligheder der starter med V..! Vi hverken venter os eller skal vies, men det har nu været ekstraordinært hyggeligt med alle de telefonopkald vi har fået i dag..! Hemmeligheden, den er en helt anden slags hemmelighed, omend den stadig er ganske familiær, men den er osse stadig MEGET hemmelig! Den er nemlig osse så tilpas ubetydelig at det ingen mening ville give at røbe den endnu :) Men I skal have hjertens tak for alle de vidunderlige gæt, de har været ganske fornøjelige!

tirsdag den 14. februar 2012

Åh, Valentin...

 ..Der er et eller andet befriende over den slags vulgære, pladderromantiske og totalt overflødige franchise-højtider som jeg slet ikke kan stå for :) Happy Valentine! 

søndag den 11. december 2011

Morgen magi...











..Vi var tidligt oppe i morges.. Og selv om det langtfra er min spidskompetence at være morgenfrisk, så var det helt magisk at se morgensolen danse.. Mågerne og kragerne der sloges over nattens pizzarester var for en gangs skyld osse ganske fornøjelige :)

tirsdag den 29. november 2011

Kun for mænd...


 ..Ja altså personligt synes jeg ikke undertøj egner sig til at blive foræret væk i gave.. Om det så er til jul, fødselsdag, påske eller bare for sjov, så er det på en eller anden måde bare altid lidt for akavet..! Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide undertøj, for det kan jeg skam.. Der er nu ikke noget som et par nye trusser :) Nå, men det skulle slet ikke handle om mit undertøj det her.. Jeg faldt over denne annonce i ViborgNyt og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.. Det er sgu sjovt, men jeg understreger lige endnu engang at jeg heller IKKE ønsker mig undertøj i år..!

tirsdag den 22. november 2011

Hvis vi orkede..


 ..Så flyttede vi måske ind i drømmelejligheden, der netop er blevet ledig...


 ..Men vi har det nu osse meget godt der hvor vi er :)

onsdag den 16. november 2011

Køkkentjans...












 ...Broccolisalat, køkkenskab, Camilla Plum, bacon, syltede klementiner, et nyt Mogens, opvask, frø og korn, køleskab, nissemælk, køkkenskab og kyllingedeller :)