mandag den 25. februar 2013

Peberfrugter...









 ...Jeg er så småt begyndt at planlægge hvad vi skal fylde vindueskarmene med foråret og sommeren over.. Sidste år plantede vi blandt andet peberfrugter. Vi har ikke de mest fantastiske forhold til at dyrke vores egne grøntsager, så selvforsynende bliver vi nok desværre ikke lige foreløbigt. Jeg synes dog stadig det er super sjovt og hyggeligt i det omfang det nu kan lade sig gøre i vores vindueskarme. I år tænker jeg at Arthur skal inddrages lidt mere. Jeg er selv vokset op i mere landlige omgivelser og måske derfor synes jeg det er rigtig vigtigt at sørge for at han for en god forståelse for at frugt og grønt ikke bare er noget man køber i Netto!
Peberfrugterne skal vi helt sikkert prøve igen.. De er super nemme og vokser hurtigt! Vi plantede frøene fra en peberfrugt i et tyndt lag pottemuld, vandede jævnligt og da frøene var spiret til en fin størrelse, plantede vi de største og fineste skud over i hver deres papkrus.Vi beholdt selv en håndfuld planter som igen blev plantet over i større potter og resten blev givet væk til venner og familie. De fik først de fineste hvide blomster (den første blomst på hver plante, fjernes så får man flest blomster). Vi fik ca. to frugter på hver plante og de blev ikke kæmpe store. Min mor plantede hendes i nogle noget større krukker og fik dermed nogle meget høje planter, med mange frugter på som var på størrelse med dem man køber, så vi prøver med nogle større potter i år! Farven på frugten afhænger af modningsgraden. Jeg kan ikke lide grøn peber og ventede derfor med at høste til de var blevet gule og røde, men det er altså underordnet for resultatet hvilken farve peberfrugt man tager frøene fra! Udover peberfrugter tror jeg vi skal prøve med chili, hvidløg måske og nogle krydderurter. Sidste år havde vi basilikum, det var osse en ret god succes, men vi spiser laangt mere basilikum henover sommeren end vi kunne nå at dyrke, så det var en kort fornøjelse! Og så er jeg helt pjattet med Pelargonier og efter at have haft stor succes med at lave stiklinger, skal jeg helt sikkert prøve at plante dem helt fra frø i år :)

14 kommentarer:

  1. hvor lyder det hyggeligt, jeg tror vi skal have et par store krukker i de store vinduer, med ting og sager i, i år.
    inspirer endeligt til mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg I skal, det er SÅ hyggeligt at følge med i hvordan tingene gror :)

      Slet
  2. Jøsses!
    - Dét skal vi da prøve. Vi har godt nok en stor have, men da nummer 3 kommer til verden lige om snart, kunne det være rart med noget der ikke behøvede den helt store pasning og pleje...

    SvarSlet
    Svar
    1. ALtså, det her skulle i hvert fald være et overkommeligt projekt.. Og skulle de gå til i farten, så er der heller ikke de store omkostninger :)

      Slet
  3. Hvor sjovt, det skal jeg da prøve. Har endda et drivhus, så det må kunne lykkes.
    Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er der i hvert fald ingen undskyldning for at lade vær :)

      Slet
  4. Jeg kunne altså ikke finde en mail adresse at kontakte dig på, så håber det er okay jeg skriver her.

    Jeg afholder blogtræf, og ville i den forbindelse høre om du var interesseret, du kan klikke forbi min blog og læse om det, der står alle oplysninger :-)

    Mvh. Rikke

    SvarSlet
  5. Hold da op hvor vildt at man kan det!!! Det vidste jeg ikke! Skal man bare tage de der hvide kerner som de er fyldt med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lige præcis! Så hvis man alligevel spiser peberfrugter er der nærmest ingen grund til ikke at give det et forsøg :)

      Slet
    2. Det bliver jeg nærmest nød til at prøve... men skal man begynde nu, eller vente på noget mere forår?

      Slet
    3. Hvis du har en vindueskarm hvor der er bare lidt sol hver dag, så kan du sagtens begynde nu, måske det endda kan hjælpe foråret lidt på vej ;)

      Slet
  6. Hvor sejt at i kan det, de er super flotte :) Vi forsøgte med tomater og agurker sidste sommer, det gik desværre ikke så godt :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo ikke ligefrem noget man mærker i husholdningsbudgettet, men det er bestemt et hyggeligt projekt! Og det er bare lidt sjovt at kunne spise noget man selv har dyrket! Jeg synes tomater og agurker er svære at dyrke indenfor, så måske i skal prøve med noget der kræver lidt mindre, som f.eks. peberfrugterne her :)

      Slet
  7. hyggeligt, det tror jeg også vi vil prøve :)

    SvarSlet