tirsdag den 18. januar 2011

På to-do listen 2011..

..Louise og Camille har opfordret til at dele de to-do's man har for 2011 og det gør jeg så.. Måske lidt i håb om at der så er en større chance for at de bliver lavet :)

..Den største TO-DO på listen er at vi skal flytte..! Hvornår og hvorhen er vi stadig ikke helt sikre på. Der er rigtig mange ting der lige skal gå op i en højere enhed før vi kan træffe den endelige beslutning.. Måske bliver vi i Århus i så fald skal vi finde en større lejlighed og måske bliver det Viborg ikke langt fra min fødeby, tættere på vores familier.. Nu må vi se.. Men visheden om at vi skal flytte inden så længe sætter i hvert fald lidt en dæmper på de vilde indretningsplaner lige for en stund, til gengæld så håber jeg på at få ryddet lidt ud i alle småtings-projekterne...

..Årets første igangsatte krea projekt er et sleeve til min bærbare computer.. Det er første gang jeg har kastet mig ud i et patchwork projekt, jeg tror det bliver ret fint, hvis det bliver færdigt :)

..Vores gule skænk, havde den gang den stadig var hvid, to låger.. De to låger er stadig hvide, af en eller anden grund har jeg bare aldrig fået taget mig sammen til at få malet dem.. Det håber jeg der kan blive rettet op på i løbet af i år..!

..Min symaskine ønsker sig et nyt betræk i stedet for dette sørgelige stykke plastic..

..Jeg har en hel masse utrolig fint tøj i mit skab som jeg aldrig går med.. Men jeg har mange ideer til hvordan det hele nok skal blive rigtig fint og brugbart igen.. Denne fantastiske vest skal bare have nye knapper...

..Disse to skønheder skal forvandles til et eller andet fantastisk som jeg kan forære til en kær veninde..

..Og så skal min skrivebordsstol forkæles med en yndig pude.. Måske noget broderet...?! 


..Måske du osse vil dele dine to-do's med os......?

21 kommentarer:

  1. Har RIGTIG mange to do's.

    - Trykknap på toilettet (skal siges efter 2 år)
    - Gulvtæppe i vores gæsteværelse
    - Oprydning, oprydning og oprydning
    - Overdækket terasse til den mest fantastiske sommer-sofa som naboen ville forære til genrug, men heldigvis blev den min :-)

    Hvor er dit skab dog smukt. Har selv malet mit karlekammerskab samme gul. Gul er fantastisk :-)

    SvarSlet
  2. Tak! Gul er nemlig meget fantastisk :)

    SvarSlet
  3. det er da nogle gode projekter du har gang i!

    Dit computer sleeve blir' da for fedt, og skænkens låger... hahaha, kender det ALT for godt. Nogle gange synes jeg det hjælper at sætte dem på plads... for så blir' jeg selv irriteret over den manglende farve og husker det... fremfor at lågerne står bag en dør etc.

    og symaskinecoveret... min symaskine har været i mit eje siden 2002... uden cover. haha. Nu bruger jeg et cover fra min dæksøm, det står uden.

    Tak fordi du deler to do's!

    SvarSlet
  4. Spændende Mejse... Jeg glæder mig til at følge dine projekter ;0) Du skal lige kigge forbi mig i morgen... Shhhhh

    SvarSlet
  5. Jeg melder mig med det samme til at passe Arthur, så du kan få fred til alle dine projekter !!!

    SvarSlet
  6. Tænkte lige på om de søde små fuglefodspor ikke er noget nyt ?? De er vildt søde..

    SvarSlet
  7. Spændende projekter du har på din to do...
    Glæder mig til at se dit nye comp sleeve - det ser rigtig fedt ud!
    God aften...

    SvarSlet
  8. Camille-
    Tusind tak :) Det var da en fabelagtig ide med lågerne, det kan da kun give motivationen et skub :)

    Frk. Trillingsgaard-
    Ej, Louise.. Nu er jeg jo mega nysgerrig..!!!!! :)

    Farmor-
    Det må du nok hellere snakke med Jesper om, nu er jeg jo snart en fri kvinde :) Og jo fuglesporerene er nye - dejligt du kan lide dem :)

    Mille-
    Tusind tak - jeg håber jeg får det lavet færdigt :) God aften til dig osse..

    SvarSlet
  9. Det ser da spændende ud Mejse, glæder mig til at se hvad der kommer ud af det.
    Og bliver også rigtig spændende med flytteplaner :)

    SvarSlet
  10. Mange skønne to do's! Og så lige en knap så skøn, den med flytteriet. Men det ved du jo godt jeg syntes ;)

    SvarSlet
  11. Uha... jeg bør virkelig også lave sådan en liste! I er modige at offentliggøre dem sådan - nu følger vi jo med og ser om projekterne når i mål!!!

    SvarSlet
  12. Å jeg glæder mig til at se hvad du får lavet efterhånden. Mine projekter er ofte små til gengæld har jeg simpelthen for mange små drømme til at lave en liste.

    Nu fik du iøvrigt fristet mig så meget at jeg har købt den lækre kalender. Jeg glæder mig helt vildt til den kommer.

    Jeg håber I får en god begyndelse på efter-barsel-livet...

    SvarSlet
  13. Spændende projekter, Mejse! Og endnu mere spændende med flytteplaner..

    SvarSlet
  14. Mange spændende projekter!
    Lækkert patchwork du har gang i:) Og sikke en fin gul farve på skænken..
    Glæder mig til at høre mere om flytteplaner..
    Jeg har sendt dig en mail - håber du kan hjælpe mig med en lille ting;)
    KH Anne

    SvarSlet
  15. Jeg elsker din blog. Den er så dejlig umiddelbar ;-)

    SvarSlet
  16. Godt med To do liste - cool med patchwork sleeve :)
    Min To do list er så lang:

    - pusse op skatollet
    - male dører i hele lejligheden
    - kun lave håndlavede gaver i 2011
    - blog redesign
    - male og fikse entré
    - træne

    Lykke til med din :)

    SvarSlet
  17. og nu har du fået én til fordi du er så sej! se på min blog en to mange..

    SvarSlet
  18. Jeg har også tagget dig i bloglegen ;)

    SvarSlet
  19. Haha :)
    Jeg har OGSÅ taget dig med i den lille blogleg. Håber du vil være med - men der er ingen tvang :) Du kan se mere på min blog.

    SvarSlet
  20. Hej blåmejse;o)
    Jeg har givet dig en award, se med ovre hos mig. Leg med hvis du har lyst.
    God weekend,
    Ulla

    SvarSlet