Viser opslag med etiketten Teater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teater. Vis alle opslag

tirsdag den 19. februar 2013

Cykelmyg og bølgebrus...











...Forrige weekend havde vi billetter til Cykelmyggen Egon i Aalborg Teater. Det var en helt fantastisk oplevelse! Arthur har længe været vild med både bogen og filmen og da vi så forestillingen kom til Jylland var jeg slet ikke i tvivl om at vi måtte af sted, selvom han måske nok var lidt for lille.. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, det var virkelig noget der gjorde indtryk på vores store dreng og der er blevet snakket om det hver dag siden og vi har danset utallige gange til alle de skønne sange fra forestillingen. Og så må jeg jo nok indrømme at jeg blev gevaldig rørt over at se selveste Flemming Quist Møller på scenen, som historiens fortæller, i det fineste sommerfugle-kostume :) Forestillingen spiller på Aalborg Teater indtil den 23. marts og er helt sikkert værd at køre efter! Efter en dejlig dag i Aalborg kørte vi videre nordpå og nød et par kolde dage i sommerhus, ved det smukkeste Vesterhav, med brændeovn og masser af varme drikke :)