onsdag den 9. maj 2012

En magisk app...

 ..Måske kender du allerede Den Magiske Kat, hvis ikke er der kun ekstra meget grund til at læse videre.. Jeg har længe været temmelig fascineret af Stine Maria Aalykkes excentriske streger og er ganske forelsket i  hendes Magiske Kat. Se ham nu bare i denne skønne sprællekat mundering! 

Den Magiske Kat er osse at finde i bogform og i december udkom opfølgeren Den Magiske Kat - Mysteriet om Teddys Kludedukke..! Det i sig selv er ganske fortræffeligt, men det bliver bedre endnu. Den 1. maj sendte Stine og Co nemlig, intet mindre end, den hidtil sejeste børne-app på markedet!

Sammen med relax, we are the good guys aka Stine Hein og Felix Nielsen har Stine Maria Aalykke forvandlet de tegnede streger til magiske animationer i et eventyrligt univers! Det er eye-candy så det batter..!! Det visuelle er desuden smukt suppleret med en detaljerig lydside, der levere både stemning og gakkede indfald. Dertil har Julie Michelsen skrevet, komponeret og sunget en ganske ørehængende lille melodi til projektet!

..Herhjemme har Rasmus Klump og Cirkeline været favoritterne når Arthur har fået lov at låne "fars" I-pad..!! De er begge anbefalelsesværdige, men der hvor Den Magiske Kat i den grad skiller sig ud, og får ekstra plusser i bogen, er opbygningen af app'en. Hvor man i Rasmus Klump og Cirkeline bliver præsenteret for et begrænset univers hvori man kan spille vendespil, høre musik, se film, tegne osv. Så er Den Magiske Kat en rejse rundt i forunderlige universer hvor stort set ALT kan undersøges og udforskes! I Cirkeline og Klump-verdenerne finder man hurtigt ud af hvad der kan, og ikke kan, trykkes på og det bliver hurtigt lidt trivielt at zappe rundt mellem de forskellige aktiviteter! 


 ..Sammen med Den Magiske Kat kommer man tvætimod med på en rejse ud i mulig -og umulighedernes verden. En rejse ind i både  magien  og fantasien! (En rejse som forhåbentlig, med tiden, vil blive opdateret med endnu flere finurlige destinationer..)

Og så sidder du måske og sveder over hvad man tør forlange for sådan en app, der høster så svimlende rosende ord.. 1, 2, 3, 4, 5, 6 sølle kroner skal jeg sige dig.. Ganske godt givet ud, hvis du spørger mig :) 

..Du finder App'en ved at søge på magic cat eller stine aalykke i din Appstore. Og du kan desuden læse mere og se flere billeder på yeswecancan.com hvor du osse kan købe både bøger, sprællekatte og de fineste fine plakater..
  

9 kommentarer:

  1. Tusinde tak for anbefalingen! Vi får Ipad i morgen - whuu huuu, og kender en bette pige herhjemme der vil blive ret glad for den App!

    SvarSlet
  2. Jeg hentede den til min Iphone den anden dag, men øv den gik ikke. Men så er det godt at vi snart får sådan en Ipad fister ;)

    SvarSlet
  3. Ih.... jeg elsker hende! Tak for anbefalingen :) Den er nu downloaded.

    SvarSlet
  4. Ej Mejse, hvor er den sød.... Måtte straks hente den i eftermiddag, og Merle har siddet længe med den efter hun kom hjem... Hvor er den bare fin.... Tak for den ide.

    Håber ellers du har det rigtig godt, er spændt på hvad din V-hemmelighed mon er for noget :-)

    KH louise

    SvarSlet
  5. Tak for anbefalingen, den er nu hentet og så er jeg spændt på hvad Storm og Kaya siger.

    SvarSlet
  6. FANTASTISK app ... jeg kan ikke få den dejlige sang ud af hovedet, og ungerne ELSKER de sjove billeder og alt det man kan pille ved!!

    Ha' en fantastisk dag, søde Mejse!

    KRAM

    SvarSlet