onsdag den 18. januar 2012

Favicon, hvad for en...?!?


..Jeg har efterhånden fået en del kommentarer på den lille røde ballon, der dukker op i browserlinjens adressefelt når man besøger min blog.. For det første så skal I have tusind tak for alle komplimenterne på den og det nye design generelt :) Og for det andet så vil jeg mægtig gerne dele med jer hvordan i selv får jeg sådan en fin lille fætter!

..Et favicon (favorites icon) er et meget lille billede i formatet 16x16 pixels som man kan tilknytte sin blog/hjemmeside etc. Det bliver oftest vist til venstre for adressefeltet. Når man bogmærker en side, der har et favicon, vil det osse blive vist i bogmærke linjen ligesom man osse kan se min røde ballon på de blogrolls hvor min blog er tilføjet i stedet for det lille Blogger favicon, der ellers vises. Faviconet er altså bare et lille billede, der gør det hurtigere og nemmere at identificere sine yndlingsblogs og som lige giver det der lille ekstra for helheden :)

..Men hvordan får du så din egen favicon? Det er faktisk ret simpelt.. Først skal du vælge et billede du vil bruge.. Her vil det måske en god ide at vælge noget der har relevans for din blog eksempelvis noget fra dit layout, som dine læsere vil kunne genkende. Dernæst skal du tænke over at jo enklere motiv, jo nemmere er det at se og genkende.. Det er altså et meget lille format især når man ikke ved hvad billedet skal forestille, hvis I forstår!

..Under menupunktet design i dit blogger betjeningspanel kan du redigere dit favicon.. Før du tilføjer dit eget vil du kunne se det orange blogger B, hvor min ballon er på dette billede. Tryk på rediger..

 ..Du vil nu se dette vindue på din skærm.. Her kan du uploade et kvadratisk billede direkte fra din computer.. Det sad jeg længe og tumlede med og lige meget hvor meget jeg prøvede så blev det bare aldrig lige som jeg gerne ville have det til at være.. Derfor søgte jeg lidt rundt på nettet om prøvede en del forskellige teknikker og sider af indtil jeg fandt denne her Favicon-generator! Det super fantastiske ved denne side er at man kan uploade billeder i stort set alle formater og størrelser (det gælder dog stadig at jo enklere, jo bedre) og så omdanner generatoren billedet til et favicon i super flot kvalitet sammenlignet med de andre sider jeg besøgte.. Det færdige resultat downloader du og det kan derefter uploades som beskrevet ovenfor.. 

..Der kan gå alt fra en time til en uge før dit favicon figurerer i alle webbrowsere, så fortvivl ikke.. Jeg var selv ved at rive håret af fordi jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg gjorde forkert, men der går altså lige lidt tid før det registreres alle steder. 

Som det måske fremgår af teksten så er det her en guide til blogs der bruger Blogger.. Hvordan det fungerer i eksempelvis wordpress har jeg ingen forstand på, men det kan I måske google jer frem til :) Anyways så håber jeg det har besvaret lidt af nysgerrigheden omkring den røde ballon og så glæder jeg mig til at se en hel masse små nye favicons poppe op rundt omkring i det ganske Blogland. Jeg er i Århus indtil sent i aften, men vil efterfølgende være behjælpelig med eventuelle spørgsmål, så langt mine evner rækker :) 

17 kommentarer:

  1. Ved wordpress er det ikke lige så simpelt - dér skal man ind i selve koden af sit theme og indsætte en linie kode, samt man skal uploade favicon'et med et ftp program. Wordpress har en guide her: http://codex.wordpress.org/Creating_a_Favicon

    :)

    SvarSlet
  2. Ej hvor fedt! Tak fordi du deler - det har jeg nemlig længe undret mig over, hvordan man evt. får;)
    Nu må jeg vist snart for alvor i gang..
    Har du selv lavet din header? Og hvor - et billedbehandlingsprogram eller lignende?:)
    Ha' en dejlig dag..
    KH Spørge-Anne;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt, Anne :) Jeg har selv lavet min header ja.. Men jeg har ikke erfaring med billedbehandlingsprogrammer, så jeg laver det såmænd bare i paint :)

      Slet
  3. Fedt! Tak for guiden Mejse :)

    SvarSlet
  4. Holdt k*** hvor fedt. Jeg gad godt have et favicon, men det må vente til min blog en dag får en makeover (den trænger).
    Forandring fryder og jeg syntes også dit ny design er skønt. og den lille tekst ( -er osse almindelig i parker, haver og krat) er genial :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anne! Jeg glæder mig til at se hvad du finder på :)

      Slet
  5. Sejt! Tusind tak for tippet og guiden.

    KH tina

    SvarSlet
  6. Hold da op, hvor var det simpelt. Det kunne være man skulle prøve at få lavet sådan en.

    Christina / frkstubba.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Hej Mejse

    Tusind tak for tippet, havde set de små billeder på flere bloggen og tænkt på hvordan man fik det på - så er det jo helt perfekt med din lille diy. Har allerede været igang.

    KH Camilla

    SvarSlet
  8. Det ser da super sejt ud med sådan et favicon! Tak for tippet :)

    Karen

    SvarSlet
  9. Tak søde Mejse.
    Det var jo nemt. Jeg har allerede lavet en efter din vejledning.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  10. Ej en fin vejledning fra en IT-kompetent! Jeg fattede ikke liiige, hvad det der favidon betød og om der skulle pilles ved det :-)
    Nu venter jeg bare på, at mit favicon vises :-)

    SvarSlet
  11. Tak Mejse for det fede tip:D må se om jeg kan finde ud af det engang der er tid:)
    God weekend:D

    SvarSlet
  12. Hæææj det er da tydeligvis noget der skal gøres noget ved. Tak for super tip:-) og vejledning ikke mindst

    SvarSlet
  13. Tak for hjælpen og din meget pædagogiske beskrivelse af, hvad man skal gøre. :)

    SvarSlet