torsdag den 16. juni 2011

Frem i lyset...

 ..Jeg er som nogle af jer måske allerede har læst jer til, sygemeldt lige pt! Det er jeg fordi jeg har en alvorlig depression.. og det er ikke den første alvorlige depression jeg har skullet slås med i mit liv! Faktisk så er dette den tredje depression på 5 år.. At det er tre for mange det kan vi hurtigt blive enige om, men det er virkeligt svært at blive raske når man lever i en verden hvor man skal kæmpe så hårdt for at få lov til at være syg..! 
..Jeg har været heldig at få en sød læge, en forstående sagsbehandler, en dygtig psykolog og en kompetent psykiater, så jeg er på mange måder godt stillet! Men fordommene dem kæmper jeg stadig med på lige fod  med alle de andre mange tusinde mennesker med psykiske lidelser.  Så snart man møder folk der ikke har sin daglige gang indenfor psykiatrien så slipper medfølelsen og forståelsen op! Og det er drøn ærgerligt for selvom man har en psykisk lidelse betyder det ikke at man er "tosset" eller på andre måder uden evner! Nogle gange faktisk tværtimod.. 
Jeg skriver ikke alt dette for at brokke mig eller skælde ud på nogen.. Jeg skriver dette fordi vi skal blive bedre til at passe på hinanden.. Til at lytte til hinanden og ikke nødvendigvis forstå, men som minimum acceptere vores forskelligheder! Vi der har en psykisk lidelse skal være mere åbne omkring det og fortælle hvordan vi har det og de som ikke har skal blive bedre til anerkende det de får fortalt! Hvis først vi bliver bedre til det, bliver vi måske engang bedre til at udnytte vores forskelligheder på en fornuftigt og konstruktiv måde til glæde og gavn for os alle! 

Anne Marie Geisler Andersen har udgivet bogen Frem i lyset og den har lige nu mulighed for at vinde hos Onkel Anne! Jeg håber du vil kigge ind forbi og deltage :)

Jeg kan osse anbefale siden Psykisk Sårbar her kan du læse meget mere om hvad der foregår i hovedet på sådan nogle som blandt andet mig og Onkel Anne

8 kommentarer:

  1. Flot du er så ærlig - syntes det er stort af dig.

    Er selv sygmeldt af samme grund - og det er bestemt ikke sjovt.

    SvarSlet
  2. Helt enig, super flot du stiller dig frem. Har selv været i samme situation for nogle år siden. Og ved jeg skal passe på mig selv for ikke at få udbrud igen. Men det er ikke altid noget man kan kontrollere.

    Desværre er det bare en MEGET hård kamp mod systemet når man rammes af noget psykisk. Og folk fatter det overhovedet ikke. Hvis ikke man fejler noget synligt, så skal man bare tage sig sammen. F::: dem siger jeg bare. De aner IKKE hvad de taler om.

    Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

    K. Louise

    SvarSlet
  3. Du har så ret. Hvor er det flot og præcist skrevet. Og kunne ikke være mere enig!
    Det er ærgerligt at omverdenen modarbejer når man kæmper hårdt for at få det bedre. Det skyldes vel egentlig uvidenhed og berøringsangst ved psykiske sygdomme, selvom vi alle er berørt af dem på den ene eller anden måde! Det er sguda en mærkelig verden.

    Jeg sender gode tanker din vej!
    Vh. Cille (Tante blaa)

    SvarSlet
  4. Åha Mejse.. Man skal måske blive bedre til at stå frem og indrømme følelser - men det er vel også ligeså meget tabuernere og negliceringerne der skal væk, ikk?

    Kan man ikke fungere i hverdagen, ja; så kan man ikke fungere.. Og det har ALLE altså prøvet på et givent tidspunkt i deres liv.. Så hvor forsvinder medfølelsen og omsorgen hen... Måske i det usagte? Måske skal I/vi der lider, blive lidt bedre til at bede om det der er brug for - om der er lange snakke, knus eller whatever..? For ellers går de næreste bare omkring én og ikke tør nævne noget - for at skåne én...

    Du VED hvad jeg føler om dig, men det hjælper ikke rigtig at høre hvad andre føler - det skal lissom komme indenfra én selv ikk?!!

    Synes du er SEJ at du tager kampen op imod dine følelser - og ikke bare lægger låg på og lader som ingenting. Det gør dig ikke til ynkelig/tudefjæs/brokkehovede - men til en STÆRK og ærlig pige... Så hey - ret ryggen og vær stolt af din styrke & følsomhed...

    Mange tusind klem Louise

    SvarSlet
  5. Smukt indlæg Mejse! Jeg er rigtig glad for, at du skriver om psykisk sårbarhed og er åben omkring depression. Det er nemlig svært for andre at forstå, hvad en depression egentligt er. Og det er jo skide svært at forklare, hvorfor verden er uoverskuelig, og sengen trækker en hel dag, når nu vejret er godt udenfor! Men sådan er det bare.

    SvarSlet
  6. Hatten af for dig, Mejse! Jeg synes du er sindssygt modig og sej ikke mindst - og jeg ønsker alt det bedste i hele verden for dig!

    Knus Louise

    SvarSlet
  7. Det må være svært! Jeg håber vi som samfund snart bliver bedre til acceptere den slags - jeg har i hvert fald fuld respekt for, at man er opmærksom på hvordan man har det og reagerer på kroppen og sindets signaler :) - og god bedring!

    SvarSlet
  8. Sådan Mejse :o) Godt skrevet

    SvarSlet