..Se hvad jeg var så heldig at falde over på en shoppetur i Magasin med Arthur i går! De fedeste retro harmonikabøger. Det er et genoptryk fra forlaget Carlsen. Første oplag blev udgivet i starten af halvfjerdserne, hvilket tydelig ses på de skønne farver. Der er udgivet 4 forskellige der hver har 12 fine billeder og det bedste af det hele de koster kun 29,95 per stk. :)onsdag den 30. juni 2010
SE, se, Se...
..Se hvad jeg var så heldig at falde over på en shoppetur i Magasin med Arthur i går! De fedeste retro harmonikabøger. Det er et genoptryk fra forlaget Carlsen. Første oplag blev udgivet i starten af halvfjerdserne, hvilket tydelig ses på de skønne farver. Der er udgivet 4 forskellige der hver har 12 fine billeder og det bedste af det hele de koster kun 29,95 per stk. :)søndag den 27. juni 2010
Arthurs sut..
Selv er jeg lidt ærgerlig over alle de kommentarer (måske lige minus det med cola-sutten, som er meget sjovt), ikke at det gør mig noget, men jeg synes det er en rigtig stor skam at der ikke er flere der kender til Anne-Dorthe Schrøders fantastiske alternativ til de mere "almindelige" sutter. Natursutten som den hedder er lavet af 100% naturligt materiale og er fri for giftstoffer, hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer, kræftfremkaldende stoffer og kemiske blødgørere. Hvad angår det store sutteskjold så er det lavet så stort for at undgå fastsugning og hudirritation. Det bløde, fleksible materiale tilpasser sig barnets naturlige mundbevægelser og generer ikke barnet hvis det sover derpå, ligesom det heller ikke efterlader nogen grimme sovemærker i det lille ansigt. Sutten er desuden støbt i et stykke så der er ingen dumme revner hvor der kan samle sig skidt og snavs. Natursutten for helt klart de varmeste anbefalinger herfra! Og så synes jeg faktisk osse at farven er ret fin, den klæder i hvert fald Arthur og matcher rigtig meget af hans tøj ;)
lørdag den 26. juni 2010
HURRA..
fredag den 25. juni 2010
Elegant uro/alternativ opslagstavle..
Den er egentlig tænkt som en lidt alternativ opslagstavle til billeder, huskelister og små kærlige beskeder, men indtil den kommer rigtigt i brug er den pyntet med små dejlige skyer :)
søndag den 13. juni 2010
Suttekæder..

..Nogle af ammepauserne de sidste par dage er gået til produktion af suttekæder i alle mulige farver. De er hurtige og nemme at sy, rigtig sjove at pynte og meget, meget praktiske når de små babyhænder bliver lidt for ivrige.. Her er lige lidt billeder af de foreløbige resultater..
Arthurs storkebid..
Ligeledes hed det sig at alle de børn der ønskede sig en lillebror eller søster bare skulle placere en sukkerknald i vindueskarmen for at lokke storken forbi :)
Ih, altså det er den slags små finurligheder der giver livet mening - Jeg håber Arthurs storkebid aldrig forsvinder.. Nu er det i hvert fald foreviget her!
Den fine stork er et loppefund. Min kæreste og jeg var så heldige at finde en hel pose med dem - Jeg tror de er tænkt som bordkort.. Nu kan de komme til at pynte på bordet til Arthurs navnefest :)
Fornemt besøg..

..I går fik Arthur besøg - FORNEMT besøg.. Af oldemor og oldefar og hold nu fast TIPoldemor, altså, hvor heldig har man lige lov at være!?
Og de havde sørme gaver med.. Oldemor havde været i gang med både strikkepinde og hæklenål og kreeret to smukke, smukke trøjer!
Og så syntes hun oven i købet osse at Arthur skulle have lov at arve "Hvis du giver en mus en kage" min absolutte ynglings børnebog, som jeg har læst og fået læst højt på 1000 vis af besøg hos hende og som jeg den dag i dag kan genfortælle i søvne og det ned til mindste detalje.. - sikke en dag!
Og så syntes hun oven i købet osse at Arthur skulle have lov at arve "Hvis du giver en mus en kage" min absolutte ynglings børnebog, som jeg har læst og fået læst højt på 1000 vis af besøg hos hende og som jeg den dag i dag kan genfortælle i søvne og det ned til mindste detalje.. - sikke en dag!
Inden vi fik kaffegæster nåede jeg lige at sy nyt sæt sengetøj til Arthur med trommer i fine farver. Det er syet af et sengesæt fra Ikea, der var lidt for stort til en lille babydyne og som derfor lige skulle klippes lidt til!
Susanne med det sorte øje..

..ER navnet på den smukke blomst på billedet, som jeg helt selv har plantet, passet og plejet. I starten var hun bare et lille frø, som jeg puttede under en dejlig dyne af jord.. Hver dag har jeg vandet hende og solen har varmet og nu er hun efterhånden en velvoksen dame, der strækker sig hele vejen fra gulv til loft! Hver dag nyder jeg hendes smukke blomster og jeg glæder mig altid til at se hvor meget længere hun er blevet i løbet af natten!
Hun er en af mine absolutte ynglings blomster.. Hun er så dejlig enkel og grafisk, har en fantastisk farve, når man har sået frøet er der lidt ventetid, men når først hun spirer går det lynhurtigt, man kan stort set få hende til at sno sig i hvilken retning det skal være, så har man mod på det kan man lave nogle ret vilde dekorationer, hun blomstrer langt hen på sommeren, ja hun er i det hele taget en af de mest taknemmelige planter der findes grønne fingre eller ej..
Min mor planter næsten altid en Susanne i vinduet når foråret melder sig.. Jeg er forlængst flyttet hjemmefra, men jeg har taget Susanne med..
.....Og øv, så var der lige pludselig ikke flere sider i Morten Ramlands nye bog - og jeg var slet ikke færdig med den... Enten må han holde op med at skrive så godt eller osse må han skrive nogle flere og tykkere bøger.... ØV!
fredag den 11. juni 2010
Endnu en regnvejrsdag..

..Jeg var ellers så himmelhenrykt over at skulle være på barsel hele sommeren og rigtig nyde det dejlige vejr, men øv bøv 11. juni og stadig kun regn på min rude!
MEN, så fik Arthur og jeg da prøvekørt regnslaget til barnevognen for førstegang i dag - HURRA! Vi skulle en tur på posthuset og poste alle de fine kort jeg fik lavet igår og vi nåede da osse både frem og tilbage uden at blive synderligt våde. Og så var det oven i købet en enormt flink ekspedient der sad bag kassen, så vi fik lige en rigtig god sludder om frimærkedesign med oven i købet. Og se bare de fantastiske frimærker vi fik med os hjem! Ih, altså så var regnvejret pludselig ikke så slemt mere og jeg blev så sommerglad at jeg kom til at købe jordbærkager med hjem til kaffen!
torsdag den 10. juni 2010
En Kreativ ammepause..

..Så blev der endelig lidt tid til kreative sysler. I dag i form af fine farverige kort med masser af billeder til den del af familien, der endnu ikke har set det lille vidunder! De flotte kort og kuverter er købt for en slik i Søstrene Grene og har lige fået lidt ekstra tjubang med et lille stykke kulørt Rie Elise Larsen-papir på forsiden.. Nu glæder jeg mig helt til at komme i gang med invitationer til Arthurs navngivningsfest!
mandag den 7. juni 2010
Hokus, pokus...

..Blev to gamle dukkevogns-rangler tryllet om til en ny fin barnevogns-rangle. Alt det krævede var en ny elastiksnor :)
søndag den 6. juni 2010
Lille kong Arthur...
Nu er det simpelthen så officielt som det kan blive. Vores lille dejlige dreng skal hedde Arthur.
Selvfølgelig viste det sig at ingen af de navne vi havde overvejet gennem graviditeten passede på den lille gut. Og når man nu er så priviligeret at dele fødselsdag med selveste den danske kronprins, hvorfor så ikke osse dele navn med en legende som den britiske heltekonge King Arthur..!?
Hans far og mor er i hvert fald ikke i tvivl om at han er en lille prins...!
tirsdag den 1. juni 2010
1, 2, 3..
..timer gik der fra min kæreste og jeg havde hilst på jordemoder Kathrine til vi lå med den skønneste lille dreng i vores arme!
Han havde ellers ladet vente på sig den lille fyr - 12 dage var vi efterhånden ved at være over terminen og vi var overbeviste om at der nok ikke ville ske noget før vi to dage senere skulle ind på sygehuset og have sat fødslen i gang, vores lille barn havde jo
tydeligvis ikke travlt.
Kl. 22.00 den 25. maj fik jeg lidt ondt i maven - ikke noget alarmerende efter ni måneder med jerntilskud så vi hyggede videre foran fjernsynet, ganske uvidende om hvad der egentlig var ved at ske. Efter halvanden times tid med "mavekneb" slog det mig pludselig "Er det mon nu?".. Meget forventningsfulde og lidt nervøse greb vi telefonen og ringede til min mor. "Hej mor, jeg har lidt ondt i maven. Det føles lidt som en forstoppelse!" og mor var ikke i tvivl: "Så er det helt sikkert det, du har veer lille skat". Mor havde afgivet dommen - vi kunne godt gøre os klar til at møde "den"! Vi tog tid på veerne ca. 4 minutter i mellem hver ve og hver varede de ca. et minuts tid. Jeg bad Jesper tjekke i graviditetsbiblen, hvornår det var legalt at ringe til sygehuset. "Så må vi hellere ringe nu", sagde han og det gjorde vi så. "Nu er det jo normalt at man i hvert fald har veer i en 4 timers tid før man bliver indlagt", sagde de i den anden ende. "Men I kan da godt komme ind og blive undersøgt, hvis I vil!" Det vurderede vi så at vi gerne ville og ti minutter senere var vi på vej mod Skejby i en taxa. Ud af taxaen og ind på sygehuset vi fandt en jordemoder og der blev gjort klar til forundersøgelsen. "Det ser fint ud, du er 5 cm åben, vi må hellere finde en fødestue til dig!" Og det fandt vi så, heldigvis ret hurtigt, for da først jeg havde fået lagt mig ned og fundet Jespers hånd gik der ikke mere end tre timer før Kathrine havde fået os heppet igennem fødslen og afleverede resultatet på min mave.
Et lille menneske med to arme og to ben, med små bitte negle, en masse sort hår og store nysgerrige øjne. Ét lille vræl, så blev der hostet og spruttet lidt og så blev der ellers bare pludret og fortalt historier! Tiden stod fuldstændig stille indtil jeg pludselig kom i tanke om "Er det en dreng eller en pige?".. Vi løftede forsigtigt den lille dyne op fra den lille krop - vi havde fået en lille dreng! Den stolte far klippede selv navlestrengen!
Alt det her og meget, meget mere er sket i løbet af den sidste uges tid. Lige nu er jeg alene hjemme for første gang siden jeg blev mor, far og søn er ude at gå barnevognen til, og jeg savner dem simpelthen SÅ meget! Jeg er bare så glad, tænk at jeg er blevet MOR!
Abonner på:
Indlæg (Atom)
