torsdag den 31. maj 2012

Julias Cupcakes...

 ..Dagene flyver af sted synes jeg.. Den seneste måneds tid har fyldt med travlhed, fødselsdage, ommøblering, sommervejr og lidt for mange planer.. I dag er det faktisk allerede en hel uge siden vi var til reception i Cupcakefabrikken.. Min dejligste Julia har fået udgivet den fineste bog med både opskrifter og vejledninger til, hvordan man  kan pynte de guddommelige små kager, som hun hver dag omgiver sig med!


 ..Julia havde gemt alle de originale cupcakes der var blevet fotograferet til bogen og de pyntede i rundt omkring i Cupcakefabrikkens lokaler, SÅ FINT og gennemført :)

 ..Glædeligt gensyn :)

 ...Vi fik både cupcakes og et eksemplar af bogen med hjem! Kagerne er for længst forsvundet (ikke sporløst, desværre..!), men bogen den ligger stadig på vores bord og stråler! Jeg er dybt imponeret og meget, meget stolt :)

..Bogen koster sølle 149,- og kan bestilles hos din lokale boghandler eller via Cupcakefabrikken..

onsdag den 30. maj 2012

I dag..

 ..Forberedelser til endnu en fødselsdagsfest!

 ..Vi fandt en slange på vej hjem og drak eftermiddagskaffe med verdens bedste Nabo-Paul :)


 ...Og jeg har fået både blomster og dadler af mine dejlige drenge :)

lørdag den 26. maj 2012

2 ÅR...!!!

 ..Arthur sov faktisk, for engang skyld, så længe at vi vågnede først og kunne vække ham med fødselsdagssang :) Gaven var et Pippi-hus med hvad dertil hører..!

 ..Formiddags leg, sol og is på legepladsen..

 ..Og da vi kom hjem igen havde Nabo-Paul pyntet døren festligt op. Kunne man ønske sig en bedre nabo..?! :)




 ..Jordbærtærte fra Jespers hånd!



 ..Stuen forklædt som hyggelig fortovscafé :) Vi dækkede op i stuen med små borde, dejligt afslappet og tæt på børneværelset, så der kunne både snakkes, drikkes kaffe og leges på samme tid! Det var super..!



 ..Onkel-hygge ♥

 ..Gavekaos! Alt i alt en helt fantastisk og helt rigtig 2 års fødselsdag..! Jeg skal spare jeg for at forsøge og forklare hvor vildt det er at have en STOR dreng på 2 ÅR :)

onsdag den 16. maj 2012

Hverdagsglimt.. #2








...Vi flytter rundt i vores stue, hvilket har sendt en mindre lavine gennem resten af lejligheden.. Jesper skriver eksamensopgave. Jeg er erklæret uarbejdsdygtig og på mandag skal jeg efter 1½ års ventetid endelig starte udredning hos en psykiater! Arthur fylder 2 år lige om lidt!!! Og bloggen ligeså!!! Vi så et lille bitte glimt af sommer, men har fundet vintertøjet frem igen.. I denne uge nyder vi friheden ved at have en bil og vigtigheden af at have hinanden :)

mandag den 14. maj 2012

100...

 ..I husker måske de 30.. Nu er der 100..! Og de bliver kun smukkere jo flere de bliver :)


 ..Jeg er ca. halvvejs nu, men jeg synes faktisk det er gået langt hurtigere end forventet og vigtigts af alt så synes jeg stadig de er sjove at sy.. Tanken er at det engang skal blive til at babytæppe og det startede egentligt som et projekt for at få brugt nogle af alle de små rester jeg havde liggende.. Nu har jeg efterhånden klippet i ALLE de småmønstrede stoffer jeg overhovedet har liggende og tilmed købt et par nye.. UPS! :)


 ..Og endnu bedre, så har gode veninder osse velvilligt delt ud af deres rester! Nu er tæppet ikke længere bare et 'resteprojekt', men et sammenskud af smukke mønstre fra mennesker jeg holder uendelig meget af, og det har kun givet mig endnu mere blod på tanden :) Tusind tak, Anne og Asli for den dejlige post!

lørdag den 12. maj 2012

Aftensol..

 ..Ret så fantastisk og temmelig magisk! Og når jeg ligger her på sengen og kigger ud, ser det næsten ud som om vi bor inde midt i en eventyrskov... :)

onsdag den 9. maj 2012

En magisk app...

 ..Måske kender du allerede Den Magiske Kat, hvis ikke er der kun ekstra meget grund til at læse videre.. Jeg har længe været temmelig fascineret af Stine Maria Aalykkes excentriske streger og er ganske forelsket i  hendes Magiske Kat. Se ham nu bare i denne skønne sprællekat mundering! 

Den Magiske Kat er osse at finde i bogform og i december udkom opfølgeren Den Magiske Kat - Mysteriet om Teddys Kludedukke..! Det i sig selv er ganske fortræffeligt, men det bliver bedre endnu. Den 1. maj sendte Stine og Co nemlig, intet mindre end, den hidtil sejeste børne-app på markedet!

Sammen med relax, we are the good guys aka Stine Hein og Felix Nielsen har Stine Maria Aalykke forvandlet de tegnede streger til magiske animationer i et eventyrligt univers! Det er eye-candy så det batter..!! Det visuelle er desuden smukt suppleret med en detaljerig lydside, der levere både stemning og gakkede indfald. Dertil har Julie Michelsen skrevet, komponeret og sunget en ganske ørehængende lille melodi til projektet!

..Herhjemme har Rasmus Klump og Cirkeline været favoritterne når Arthur har fået lov at låne "fars" I-pad..!! De er begge anbefalelsesværdige, men der hvor Den Magiske Kat i den grad skiller sig ud, og får ekstra plusser i bogen, er opbygningen af app'en. Hvor man i Rasmus Klump og Cirkeline bliver præsenteret for et begrænset univers hvori man kan spille vendespil, høre musik, se film, tegne osv. Så er Den Magiske Kat en rejse rundt i forunderlige universer hvor stort set ALT kan undersøges og udforskes! I Cirkeline og Klump-verdenerne finder man hurtigt ud af hvad der kan, og ikke kan, trykkes på og det bliver hurtigt lidt trivielt at zappe rundt mellem de forskellige aktiviteter! 


 ..Sammen med Den Magiske Kat kommer man tvætimod med på en rejse ud i mulig -og umulighedernes verden. En rejse ind i både  magien  og fantasien! (En rejse som forhåbentlig, med tiden, vil blive opdateret med endnu flere finurlige destinationer..)

Og så sidder du måske og sveder over hvad man tør forlange for sådan en app, der høster så svimlende rosende ord.. 1, 2, 3, 4, 5, 6 sølle kroner skal jeg sige dig.. Ganske godt givet ud, hvis du spørger mig :) 

..Du finder App'en ved at søge på magic cat eller stine aalykke i din Appstore. Og du kan desuden læse mere og se flere billeder på yeswecancan.com hvor du osse kan købe både bøger, sprællekatte og de fineste fine plakater..
  

tirsdag den 8. maj 2012

BFFs...



 ..Findus kom til os med posten for et lille år siden. Han var en gave fra en læser, der ledte efter et nyt hjem til ham! Han kom uden bukser på og jeg fik aldrig taget mig sammen til at sy et par nye til ham.. Men når man pludselig bliver opgraderet til bedstevennen, så kan man naturligvis ikke gå rundt med røven bar..!

mandag den 7. maj 2012

Man lærer noget nyt hver dag..

..Det har min bedstemor altid sagt og jeg har altid tænkt, "Argh, det gør man vel ikke nødvendigvis hver dag".. Men jeg er efterhånden tilbøjelig til at give hende ret.. Og skulle det utænkelige ske at man en dag, intet nyt erfarer, så er der trods alt osse de dage hvor man lærer mere end en ting..! 



..Tag nu for eksempel i dag, hvor Arthurs rosinbolle viste sig at have været en sand mester udi undvigelses manøvrer. Kun en enkelt lille snoldet rosin havde den ikke været hurtig nok til at slippe udenom.. Så der var måske i virkeligheden mere tale om én bollerosin end en egentlig rosinbolle.. Katastrofen blev afværget.. Og rosinbollerne dem bager jeg bare selv næste gang..!

..Og så har jeg lært at man i den fødedygtige alder, med fast kæreste og søn på snart 2, IKKE skal holde hemmeligheder der starter med V..! Vi hverken venter os eller skal vies, men det har nu været ekstraordinært hyggeligt med alle de telefonopkald vi har fået i dag..! Hemmeligheden, den er en helt anden slags hemmelighed, omend den stadig er ganske familiær, men den er osse stadig MEGET hemmelig! Den er nemlig osse så tilpas ubetydelig at det ingen mening ville give at røbe den endnu :) Men I skal have hjertens tak for alle de vidunderlige gæt, de har været ganske fornøjelige!

søndag den 6. maj 2012